Stemmer fra Gaden Fortalt Gennem Fotos.

I de små gyder og travle torve rundt om i Danmark gemmer der sig historier, som sjældent når ud til de store aviser. Som dokumentarfotograf har jeg brugt de sidste år på at opsøge disse stemmer og lade dem fortælle deres egne historier gennem mine linser.

At fange øjeblikkene

Det handler ikke om at stille folk op foran kameraet. Nej, det handler om at vente. At lytte til lyden af cykler der kører forbi, til børn der leger på fortovet og til de ældre der sidder på bænken og deler minder. Et godt billede fanger ikke kun ansigtet, men også den følelse der ligger bag.

En eftermiddag i Aarhus mødte jeg en kvinde ved navn Inge. Hun havde solgt blomster på samme hjørne i over 40 år. Hendes hænder var ru af arbejdet, men hendes øjne lyste op, da hun fortalte om de mange mennesker hun havde set komme og gå. Jeg tog billedet i det bløde eftermiddagslys, og det blev et af de mest ærlige portrætter jeg har taget.

Interviews der giver dybde

Et foto alene kan sige meget, men når man kombinerer det med ordene bag, bliver det hele. Jeg spørger altid folk om lov til at høre deres historie. Nogle gange er det en kort samtale, andre gange sidder vi i timevis over en kop kaffe. Det er her de personlige fortællinger kommer frem.

En ung mand i Odense fortalte mig om at vokse op i et boligområde hvor drømme ofte blev set som noget for de rige. Hans billeder viser ham med sin guitar på en bænk, omgivet af graffitimalerier. Han sagde at musikken var hans måde at komme væk på uden at flytte sig.

Fællesskaber der binder os

Det der slår mig mest er, hvor meget vi har til fælles på tværs af byer og landsdele. Uanset om det er en fisker i Skagen eller en studerende i København, så handler historierne om håb, tab og hverdag. Jeg har lært at lytte mere end at tale.

En liste over de ting jeg altid tager med på tur:

• Kamera med ekstra batterier
• En lille notesbog til hurtige noter
• Tålmodighed – den vigtigste ting

Og selvfølgelig respekt for de mennesker jeg møder. Uden det er der ingen ægte billeder.

Når lyset fortæller historien

Det danske lys er noget særligt. De lange sommerkvelder giver bløde skygger, mens vinterens gråtoner kan få selv de mest almindelige scener til at føles dybe. Jeg elsker at arbejde uden blitz og lade det naturlige lys gøre arbejdet.

En gang i Aalborg fangede jeg en gruppe venner der sad og grinede på en trappesten. Billedet viser kun deres rygge og de farverige jakker, men man kan næsten høre latteren. Det er de øjeblikke jeg lever for.

At arbejde med lokalsamfund kræver tid. Man kan ikke bare dukke op og forvente at folk åbner op. Det handler om at komme igen og igen, at blive en del af rytmen. Først da begynder de rigtige historier at dukke frem gennem mine fotos.